Skip to content

Executive Director in Seoul

Interested in facilitating innovation opportunities in one of the most high-tech markets in the World? Then you might be our new executive director at Innovation Centre Denmark - Seoul.                                   

Please watch our information video about the centre in Seoul and the find detailed job description in Danish below




CHEF FOR ”INNOVATION CENTRE DENMARK” 

SEOUL/SYDKOREA

 

Kan du lede og udvikle Innovation Centre Denmark i Seoul, og hjælpe danske teknologivirksomheder, forskningsinstitutioner og iværksættere med at skabe projekter i ét af verdens mest højteknologiske og innovative markeder? 

 

Om jobbet 

Udenrigsministeriet søger en chef til “Innovation Centre Denmark” i Seoul. Centret blev etableret i 2013. Du får til opgave at stå for den daglige ledelse og videreudvikling af innovationscentret, der er omdrejningspunkt for Udenrigsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets fælles indsats for internationalisering og markedsføring af danske forsknings- og inno-vationskompetencer i Sydkorea. Centrets opgaver fokuserer navnlig på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), biotek samt miljø- og energiteknologi. 

Centret hjælper med at identificere innovative teknologier og relevante samarbejdspartnere, og med at vurdere markedsmuligheder og potentiale for danske virksomheder, der ønsker at satse på asiatiske markeder via Sydkorea som teknologiknudepunkt. Centret hjælper også med at finde den rigtige forsknings- eller udviklingspartner til forskningsprojekter, og med at fremme studenterudveksling mellem universiteter. 

Der er tale om en absolut udfordrende og spændende stilling i et højteknologisk og digitaliseret marked, hvor du skal identificere og realisere potentialet for kommercielle samarbejder indenfor innovation og teknologi. Uanset om det drejer sig om iværksættere, forskere eller en etableret virksomhed, er Innovation Centre Denmark indgangen til teknologipartnere indenfor bl.a. IT, industry 4.0, smart cities, lydteknologi og energiteknologi. Stillingen er i høj grad opsøgende og udviklingsorienteret, og der vil være en del rejseaktivitet til Danmark samt i Sydkorea.  

Ud over den individuelle rådgivning af og opgaveløsning for danske virksomheder og organisationer, udføres der dybdegående innovationsprojekter med sigte på at støtte grupper af virksomheder eller forskere inden for specifikke områder.  

For en oversigt over igangværende projekter, udbudte ydelser samt information om Innovation Centre Denmark i øvrigt henvises til www.icdk.um.dk
 

Centret har tilknyttet en forskningsattaché udsendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet og tre lokalt ansatte innovationsmedarbejdere samt studenter/praktikanter. Centret er placeret på den danske ambassade, og indgår som en integreret del af den samlede danske interessevaretagelse i Sydkorea, herunder eksport- og investeringsfremmeindsatsen, under ambassadørens overordnede ledelse.

Innovationscentret arbejder under Udenrigsministeriets betalingsvejledning og udfører rådgivning mod betaling for danske virksomheder og organisationer m.v. Der er derfor tilknyttet betydelige resultatkrav til stillingen, herunder ansvar for et fælles såvel som personligt indtjeningsmål. 

 

 

Kvalifikationer 

  • Du har en videregående uddannelse, og flere års praktisk og international erfaring fra relevante, videntunge virksomheder eller organisationer.   
  • Du er fortrolig med de udfordringer, som danske højteknologiske og videntunge virksomheder, herunder iværksættere, står overfor i relation til innovation, internationalisering og kommercialisering af viden og produkter.   
  • Du har erfaring med udvikling eller levering af kommercielle ydelser og/eller konsulentbistand, og er fortrolig med salg og marketingsværktøjer.  
  • Du skal kunne identificere nye trends og forretningsmuligheder og omsætte dette til konkret rådgivning og nye projekter, der kan gavne dansk forskning og innovation.   
  • Du har et godt netværk i og kendskab til de relevante forsknings- og innovationsmiljøer i Danmark.   
  • Det vil være en fordel, at du har forudgående arbejdserfaring fra Asien eller Sydkorea, herunder kendskab til virksomheder, teknologisamarbejder eller anden længerevarende samarbejde.   
  • Du er engageret, udadvendt og resultatorienteret. Du er i stand til at skabe tætte og systematiske kunderelationer til såvel virksomheder som forsknings- og innovationsmiljøer og har gode samarbejdsevner både internt og eksternt.   
  • Du har lederevner og har dokumenteret erfaring med ledelse af medarbejdere.   
  • Du kan planlægge og prioritere dine ressourcer med henblik på at opfylde de resultatkrav, der er tilknyttet stillingen.   
  • Du er i besiddelse af gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.  

Vilkår 

Du får en tidsbegrænset ansættelse på 2 år med mulighed for at søge forlængelse med 2-3 år. Lønnen fastsættes efter overenskomst mellem staten og den pågældende faglige organisation (specialkonsulent). Under udsendelsen får du et udetillæg fastsat i forhold til leveomkostningerne i Sydkorea, og der stilles bolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler.

 

Tjenestested 

Innovation Centre Denmark, Seoul. 

 

Tiltrædelse 

Forventet tiltrædelse pr. 1. september 2017. 

 

Ansøgning 

Du søger elektronisk ved at gå ind på www.um.dk under job/ledige stillinger. Klik nederst i det relevante opslag på ”søg stillingen”. Vi forventer en målrettet ansøgning, der også indeholder oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde, kvalifikationer, sprogkundskaber, m.v. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning. Samtaler forventes gennemført i uge 19 og 21.

Udenrigsministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge. 

 

 

Ansøgningsfrist 

Fredag d. 28. april 2017 kl. 12.00. 

 

Kontakt 

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Eksportrådet i København. Ring eller mail til teamleder for innovationsområdet Asbjørn Overgaard Christiansen, tlf. 41532510, e-mail: asbchr@um.dk

Hvis du vil vide mere om vilkårene kan du kontakte HR-konsulent Randi Vanderskrog Untidt, tlf. 33920128, e-mail:
ranvan@um.dk

 

 

Ansøg her